Bogen (220 sider) er et skarpt opgør med de skiftende regeringers behandling af Vedersø Præstegaard siden Kaj Munks død i 1944. Bogens første fjerdel rummer et portræt af Kaj Munk som menneske, dramatiker, præst og martyr. Resten af bogen er en rigt dokumenteret afdækning af et politisk spil, der begyndte med den socialdemokratiske statsminister Vilhelm Buhls fordækte erklæring i 1945, om at det er en statsopgave at bevare Vedersø Præstegaard som et minde om Kaj Munk, og ender med, at VK-regeringen i 2005 løber fra alle statslige forpligtelser. Bogens slutkapitel er et idékatalog over, hvordan alting endnu kan rettes op.
Bogen er udgivet i kommission hos Lemvig Boghandel. Pris 218 kr.
ISBN: 87-990990-0-4
Anmeldelser:
Kun Kristeligt Dagblad omtalte bogen. Skyldtes den øvrige presses tavshed politisk berøringsangst?
Den 17.11.2008 modtog jeg et brev, hvori der bl.a. stod: “Har netop læst Skygger over Vedersø præstegård. En kriminalroman, der ikke er sience fiction. Rystende. Lev og kæmp vel.”