Foredraget i Idom Sognegård onsdag aften skulle måske slet ikke kaldes et foredrag, men nærmere en opførelse. I hvert fald reciterede lektor Jens Kristian Lings, Fjaltring, så levende nyere og ældre tekster fra den klassiske danske litteratur, at man næsten følte sig hensat til en teatersal. Blot blev man her ikke distraheret af kostumer og diverse kulisser, men kunne fuldt og helt koncentrere sig om »ordet«.
I dag er det vel nok en sjældenhed, at en person kan recitere så mange digte, fortællinger m.v. uden-ad. Men det kunne Jens Kristian Lings lige fra »Guldhornene« af Oehlenschläger over H.C. Andersens »Flipperne« til Benny Andersens »Smil«. Han mestrede også den jyske dialekt og krydrede recitationerne med små anekdoter – altsammen fra den danske litteratur. 35 deltog, men man kunne godt have undt endnu flere den oplevelse, Idom Foredragsforening gav denne aften.
Grethe J. i et brev til forfatteren:
”Jeg har med stor fornøjelse læst din bog “Modermordet i Fjaltring”. Den er velskrevet, saftig, rå og brutal.
Du formår at fastholde læseren til sidste side, og man får et godt indblik i datidens samfundsforhold.
Persongalleriet er fantastisk godt beskrevet, og du formår at levendegøre mange af dem, så det synes som om man selv har mødt dem!!
Du klæder dem af til skindet, så de står ynkelige tilbage. Man kan vel sige, at det er den nøgne sandhed!”
DBC (lektørudtalelsen):
”Velskrevet roman, som bygger på en virkelig historie, og som på realistisk vis beskriver det barske liv i en vindblæst del af Vestjylland omkring år 1800”…. ”hvis force er beskrivelserne af periodens folk og miljø, som skildres med både troværdighed og indlevelse”.
”Jens Kr. Lings er en sprogets mester, som med korte og præcise sætninger formår at sætte scenen derude ved ”æ hav””.
”Ufatteligt stærkt og enkelt beskrives den kvindelige hovedpersons møde med en ”strandvasker” på den natlige vandring langs det brølende hav med utallige ilanddrevne døde søfolk.”
”Imidlertid er skildringen af danmarkshistoriens største skibsforlis så levende skildret, at det kunne egne sig til en filmatisering på det helt store lærred.”
Carl P. Behrens, Lolland Falsters Folketidende
”Løgn og ondsindet sladder kan slå meget i stykker. Det er denne roman et barsk vidnesbyrd om. Men det står ikke alene.
Med slutningen tilføjes en vigtig dimension: En erfaring gjort af en dødsdømt morder om, hvor dybt en personligt oplevet tilgivelse fra Gud kan forandre et menneske. Også på den måde, at den, der føler sig mødt med tilgivelse, får overskud til at række den videre.”
”Den gribende, afsluttende scene med den dødsdømte er den, der først og fremmest står tilbage efter læsningen.”