Moster skal snart i fængsel

Den 12.03.07 bragte De Bergske følgende kronik:
Af Jens Kristian Lings

– Heureka! Næsten råbte hun, da hun i dag slog døren op på vid gab og stod der med åben mund og ville ligne Arkimedes, da han havde fundet ud af det der med tab af legemsvægt i badekarret. Jeg havde slet ikke hørt, hun kom ude på flisegangen. Det må være sneen. Det passede hende fint, for hun ved, jeg kan finde på at spæne ovenpå og ikke vil forstyrres. Mona Lisa tog straks det her smil på. Ja, det hedder hun altså, men jeg kalder hende som regel bare Mona og somme tider kun Mon.
Heureka! Heureka mig her og der! Vorherre bevares! Hvad skal jeg nu plages med? tænkte jeg, for jeg kan jo ikke undgå at høre hendes ævl, når hun har kommanderet mig ned i stolen og tvunget mig til at folde ørerne ud. Moster er altså syg, men det vil hendes læge ikke høre tale om, så det skal nok ende med, at det er mig, der bliver indlagt. Og på hospitalet kan jeg ikke spæne, når hun kommer på besøg. Og det gør hun! Uha uha!
– Hvis man på tankeplan leger lidt med strukturen af et par institutionsformer, kan aktuelle problemstillinger sætte hinanden i tankevækkende relief! begyndte hun med hævet stemme på sin irriterende skolelærerfacon. Åh nej! tænkte jeg, det lyder skizofrent! Og den slags får jeg altså hovedpine af.
– Hvorfor gå og forarges over gamles nedværdigende plejehjemsforhold og kriminelles voksende magt i fængslerne, når problemerne let kan løses? spurgte hun og stirrede på mig, så mine ben lammedes, og jeg ligefrem faldt ned i stolen.
– Sæt de gamle i fængsel, og sæt de kriminelle på plejehjem. Det vil blive til fordel for alle parter! Også for dig og Mona Lisa og mig!
– Det er jo det glade vanvid! indskød jeg spagfærdigt og forsøgte at smile.
– Ja, sådan må du selvfølgelig sige, for du er præcis lige så indoktrineret i den politisk reflektoriske korrekthed, som hele den øvrige samfundspølse er det. I magter overhovedet ikke at tænke kreativt! Uf, jeg væmmes ved jer!
– Ved at komme i fængsel ville de gamle dagligt kunne få et dejligt bad, en sund og nærende kost, gratis tandpleje og gå til bodybuilding i fine motionslokaler, fortsatte hun. Musklerne vil vågne op, og bagefter kan der slappes af blandt egne møbler i en stue, der rengøringsmæssigt er overkommelig! De gamle kan høre foredrag, gå til undervisning, se film og gå i egen kirke. Og bag luftegårdens solide mure kan de holde herlige grillfester.
Får du ondt i en finger eller noget andet, kan du straks komme til undersøgelse på Rigshospitalet og endda få nogle venlige ledsagere med.
– Jeg skal ikke i fængsel! Ikke tale om! sagde jeg og nikkede så sigende, jeg kunne. Men Moster så bare et øjeblik på mig. Så drønede hun videre.
– De demente vil få optimale forhold, fordi de hverken behøver opsyn eller påmonterede radiosendere. De kan ganske enkelt ikke finde ud eller kravle over murene. De gamle vil stortrives i fængslerne, og familie og venner vil strømme til for at hygge sig med dem. Alderdommen vil blive en festlig afslutning på livet. Og fængselspersonalet vil hver eneste dag glæde sig til at komme på arbejde! Sådan!
– Det er jo absurd! sagde jeg, men jeg tror kun, det var mig, der hørte det. Moster hørte nok et eller andet, men hun gad end ikke se på mig.
– Fordelene ved at placere kriminelle på plejehjem er næsten utallige. På human vis, og uden at Menneskerettighedsdomstolen på nogen måde kan blande sig, vil kriminelle hurtigt blive afkriminaliserede.
– Vrøvl! røg det ud af mig. Mona så hurtigt på mig og nikkede svagt. Det betød, at jeg skulle passe på. Moster hørte slet ingenting. Hun var totalt ligeglad med mig i dag.
– Det første chok vil de kriminelle få ved at skulle spise absolut ikke nykogte kartofler til en stump sejt kød med en tynd sovs. Plejehjemskosten vil ifølge en pressemeddelelse fra den 2. august 2000 hurtigt gøre hver tredje underernæret. De førhen så svulmende muskler bliver slappe og tynde, hvilket kun er en fordel for både fangerne og plejepersonalet. Så kan de nemlig ikke slå nogen ned.
Den tvungne indtagelse af sløvende piller vil fremme det sociale, så de uden besvær kan sidde samlet ved et fælles TV.
Da de desuden vil have stimulanser nok i de mange sløvende piller, der bliver serveret, gider de ikke købe stoffer hos deres faste narkoforhandler, som heller ikke gider importere noget til plejehjemmet. På denne måde kan både de kriminelle og deres opholdsrum blive stoffrie.
Straffen med kun kan få bad hver fjortende dag og det at skulle gå med en ble, som en anden allerede har brugt, er tilpas hård. Og denne torturform er endog lovlig!
– Mon! sagde jeg rigtig højt, for noget skulle jeg da sige til dette vanvittige menneske. Mona troede jeg havde kaldt på hende. Hun smilede og bøjede sig så igen over strikketøjet. Moster var langt inde i en ny sætning, mens det nu for alvor begyndte at dunke inde i mit hoved.
– Til stor ulejlighed for sig selv og andre gik eller hejsede de kriminelle sig førhen ud af fængslerne og blev væk, når det passede dem. Nu kan filer, jerngitre og lagenstrimler lægges på museum, fordi fangerne blot kan åbne vinduet og kravle ud, hvis de altså gider og har kræfter til det. Plejepersonalet kan forinden sikre dem mod andre stoffer ved at de konstant har en æske sløvepiller i lommen. Når pillerne er spist, vender fangerne selvfølgelig tilbage til plejehjemmet igen.
– Jeg må gå nu! sagde jeg.
– Ja, lige om et øjeblik sagde Moster sukkersødt. Du må lade mig tale færdig!
– Politiet vil spare enorme resurser, fordi vældige mandskabsstyrker ikke mere skal sendes ud for at opspore farlige, flygtede fanger, som de alligevel ikke kan finde, eller for at gennemsøge vandhuller for demente gamle.
– De kriminelle, som vi jo arbejder på at sluse ud i samfundet igen, vil stille og roligt blive til afkriminaliserede, omgængelige og taknemmelige mennesker. De gamle, som samfundet alligevel helst vil gemme af vejen, vil bag tykke fængselsmure få en dejlig afslutning på livet.
Både fængselsbetjentene og plejehjemspersonalet vil komme til at stortrives. Fængselsbetjentene vil få de daglige trusler, knubs og angst skiftet ud med smil, knus og glæde. Plejepersonalet vil blive fritaget for stress, rygskader, opsyn med demente og det at vaske numser, for fangerne skal ikke gøres svagere, end at de selv kan gøre den slags. Kan vi ønske os bedre og retfærdigere forhold i et velfærdssamfund?
Moster stod lige foran mig med armene over kors og smilede ualmindelig sødt.
– Heureka! sagde jeg, fordi jeg var kommet i tanke om, at det var sæbe, jeg skulle hente hos købmanden.
– Skrid du bare, for nu har du fået lidt at tænke over! sagde Moster og gik til side.

Mens jeg travede ned til købmanden stod det lysende klart for mig, at Moster nu måtte være moden nok til at komme på plejehjem eller i fængsel og få piller. Så må hun da på et eller andet tidspunkt kunne holde kæft.