Far vel

Mel. Hvor smiler fager

Bag skolens mure du listed’ ind,
og verden vældig med ét var blevet.
Du følte pustet fra fortidsvind
og fanged’ bladet af fremtid revet.
Det undren skabte,
du glæde fandt.
Du tiden tabte
og drømmen bandt.

Og længsel voksede i din drøm,
mens verden bredte sig for dit øje.
Og drømmen fødte en tankestrøm.
Du mente lykken at skelne nøje.
Bag bjerge blinked’
din længsels mål.
Der blomster vinked’
i solens bål.

Når skoledøren bag dig går i,
og muren svinder i glemsels tåger,
din lærer savner dit smil, fordi
så nye øjne ham overvåger.
Han glæde finder
dog i sit savn:
De gode minder,
som du gav navn.

Dog dagen dages i sol og sang,
og bløde øjne bag bøger smiler.
Og timer tælles til klokkens klang,
mens tankestrømme langs mure iler.
Og barnelatter
er skolekor:
Vi sætter atter
og atter spor!

Din frihed vinker, må den få værd
og varsomt opfylde drømmens indre!
Må glæden følge din fremtids færd!
Må verden vokse, du blive mindre!
Må, hvor du sejle
på tankens elv,
i spinkle spejle
du se dig selv!

Jens Kristian Lings 1968